INTROHOLD
Er du nyt medlem i CrossFit Odense med ingen eller begrænset erfaring med CrossFit, eller har du blot brug for en genopfriskning, kan du vælge at tage på et af vores introhold. Herigennem får du en grundig introduktion til CrossFit, hvor både øvelser, terminologi og holdstruktur vil blive gennemgået, og eventuelle spørgsmål vil blive besvaret fyldestgørende.
HVAD KRÆVER DET?
Hvert hold vil have en veluddannet instruktør med flere års trænings- og undervisningserfaring, som gør, at du kan forvente den bedst mulige instruktion og vejledning til øvelser og træning generelt.
Vi anbefaler alle nye at benytte introhold da tempo, vægtbelastning og træningsmængde er reduceret, hvilket gør, at du bedre kan fokusere på teknik og dermed opnår en større forståelse. Dette vil give dig bedre resultater i sidste ende og mere tryghed ved træning, når du efterfølgende deltager på nogle af vores andre holdtyper eller træner selv.
Introhold er inkluderet i dit medlemskab, og du kan til hver en tid vælge at deltage, såfremt du mener, behovet er der.